|
Termik-mik 2005 - 17-18/9 ved Falcons flyveplads, Veerst Nudansk ordbog: "En selskabelig sammenkomst, hvor der serveres termik" Af Ole Blomseth og Erik Dahl Christensen Indbydelse |
| Termik-mik 2005
Ole Blomseth og jeg har fået en ide til en hyggelig termikweekend. Vi vil gerne samle så mange termikglade piloter som muligt og dyste i at finde termik på venskabelig vis. Da det er lidt uretfærdigt at sammenligne æbler, pærer og bananer, har vi valgt at skelne mellem 3 forskellige slags termiksvævefly, modificeret 2 M, F3K og F3J. Det vil derfor glæde os at se DIG til en hyggelig termikkonkurrence lørdag-søndag d. 17-18. september ved Falcons flyveplads ved Veerst. Pladsen vi skal flyve på er en høstet mark på 500 x 600 m lige ved siden af Falcons flyveplads. Vi laver som sagt 3 forskellige konkurrencer og man kan deltage i de konkurrencer man har lyst til, og også gerne alle 3. De 3 konkurrencer er en lidt ændret 2-meter konkurrence, F3K og JM F3J. I Danmark har vi jo haft en mangeårig tradition for at flyve med 2-meter svævefly startet af initiativrige mennesker i SMSK, og den klasse vil vi gerne viderefører i vores egen lidt ændrede form, der minder en smule om F3J. Der er efterhånden også solgt en del af Multiplex's Easy Glider, og den putter vi i samme klasse som de almindelig 2-meter fly (Spirit, Blue Phønix og Riser m.m.), selvom den har flere servoer og rorfunktioner. Det er den ene klasse. Den anden klasse er F3K. I de sidst år har en del fløjet med små svævemodeller der kastes eller slynges i luften og disse piloter vil vi også gerne se til en spændende, pulsbankende termikdyst i lav højde. Den tredje klasse er den etablerede F3J termikklasse hvor vi afholder jysk mesterskab. For at understrege at alle kan deltage i F3J uanset hvad de flyver med, udlover vi en speciel præmie til den bedste placerede pilot der deltager i JM F3J med et svævefly kun med højde-, sideror og bremser, et 2-meter fly eller en Easy Glider, hvis der er deltagere til det. En oversigt over de enkelte klasser: 2-meter modificeret er en blanding af den oprindelige 2-meterklasse hvor der er en spændviddebegrænsning på 2 meter og hvor der højst må være 2 servoer i flyet. Dog tillader vi Multiplex's Easy Glider uden bremsefunktion på krængrorene (4 servoer = højde-, side- og krængror) på lige fod med 2-meter fly. Istedet for gummitov højstarter vi med 150 meter løbeline med én mand og direkte træk (uden omløber). Liner stilles til rådighed af stævnet. Man starte flere på næsten samme tid inden for 1 minut, man skal flyve så tæt på 6 minutter som muligt og helst lande så tæt på et pkt som muligt (0-5 meter=+30 point / 5-10 meter=+20 point / 10-15 meter=+10 point). Flyene er selvfølgelig de almindelige 2-meter fly - Spirit, Blue Phønix eller Riser, men der findes også andre og der er jo også mulighed for at udfolde sig kunstnerisk og lave dit eget 2-meter fly. Og så selvfølgelig Multiplex's nye elapor svæver - Easy Glider. F3K er forskellige varighedsopgaver indenfor 10 minutter, med 1,5 meter svævefly der kastes (HLG) eller slynges i luften af piloten (DLG). Mange af de fly der flyves med er lavet af glasfiber og epoxy, men det kan sagtens lade sig gøre at deltage med et fly af træ. På internettet findes der en online tegning til en DLG-svæver bygget i træ: http://www.pldaniels.com/flying/qfII-AG36D-001-A1-a4.pdf JM F3J er Jysk mesterskab i F3J-klassen og der skal flyves, højstartes med150 meters løbeline, flyves så lang tid som muligt og præcisionslandes (0-1 meter=+100 point / 1-2 meter=+95 point / 2-3 meter=+90 point //////// 14-15 meter=+30 point), alt sammen inden for en arbejdstid på 10 minutter. Evt. kan man starte med elspil. Flyene i F3J er oftest på over 3 meters spændvidde for at de skal være nemmere at se på lang afstand, men som begynder i klassen kan man sagtens starte med et mindre avanceret fly. Se www.gliders.dk/f3j_affordable_and_simple.htm. For at der skal være variation undervejs, lægger vi lørdag morgen ud med én runde F3J, derefter én runde F3K efterfulgt af én runde 2-meter modificeret, derefter en runde F3J, etc. Sådan fortsættes blandingbatteriet af hyggelige og udfordrende termikkonkurrencer, afbrudt af frokost, indtil aften, hvor Falcon er vært ved en lækker aftensmad. Der kan du læske ganen og diskutere de termikbobler du fandt og dem du næsten fandt. Søndag starter vi med flyvningen hvor vi slap lørdag aften, og vi slutter ved at sidste runde startes før 14.00. Derefter er der point udregning, præmieoverrækkelse og afskedsknus. Alle er velkomne allerede fredag eftermiddag, enten for at hyggeflyve, smugtræne, hilse på gamle eller nye venner eller grille et stykke kød - kom og hyg dig sammen med os! Lørdag og søndag står Falcon for morgenmad, frokost og lørdag aften er der festelig aftensmad. Den lave pris for mad i løbet af weekenden offentliggøres ved briefingen lørdag morgen. Camping på pladsen er gratis Selve stævnets startgebyr bliver som sædvanligt stævneudgifterne fordelt på deltagere. Prisen for weekenden er altså prisen for mad lagt sammen med startgebyret. Tilmelding til Erik Dahl Christensen, 97 88 13 32, moose@dlgnet.dk senest onsdag d. 14. september med oplysning om RC-U nummer og hvilke klasser du vil flyve med i. Ved tilmelding til F3J skal du helst oplyse 2 kanaler og den pilot du gerne vi flyve sammen med. Ved tilmelding til F3K og 2-meter modificeret oplyser du min. 1 kanal, men gerne flere. Flere informationer om hele stævnet kan findes på www.gliders.dk/termikmik.htm. På gensyn Erik dahl Christensen og Ole Blomseth
|