Når man flyver med svævefly har man brug for termik. Har du nogensinde undret dig over hvor det kommer fra?

Solen varmer jorden op. Den varme jord varmer luften ovenover op. Hvis der er et sted hvor jorden bliver varmere end et andet sted, bliver luften også varmere der. Varmluftballonskippere bruger dette – den varme luft udvider sig og vil derefter begynde at stige tilvejrs. Her skal du huske din fysikundervisning. Varme udvider, og ting der bliver større uden at tage på i vægt, får en mindre massefylde og vil derfor lægge sig ovenover luft med højere massefylde. Nu er vi ved at skabe en ballon. Vi har ikke en termikbobnle endnu. Vi behøver en vindgradient – og den har vi. Vindgradienten er det der betyder at det blæser mere når du kommer højere op i luften. Nede ved jorden blæser det næsten ikke og derfor kan jorden få mulighed for at varme luften op inden den blæser væk. Lidt højere oppe (knæhøjde) bevæger luften sig lidt mere og der er her at den føste del af den kommende boble begynder at skubbe sig op. Højere oppe endnu (hovedhøjde) blæser det endnu en smule mere, og den boble eller ballon af varm luft der er ved at stikke sit hoved op vil blive bevæget med vinden. Efterhånden som jorden og luften bliver varmet tilstrækkeligt op vil der bliver blæst en klump af ballonen. Denne klump vil stige tilvejrs og det hul der bliver underneden fyldes op af almindelig halvkold luft samt den varme luft fra skabelsesstedet. Varm og kold luft suges nu ind fra siderne mens den varme ballon stiger hurtigere til vejrs i luft der bliver kolder og derved stiger boblen endnu hurtigere. Nu er vi ved at have en termikboble der bevæger sig med vinden, for vi har ikke sat snor i den. Ligesom en varmluftballon heller ikke kan bevæge sig imod vinden, men kun kan drive med den, bevæger vores termikboble sig også med vinden og skaber underlige lokale vindskift undervejs fordi den fortsætter med at suge lufte ind fra alle sider. Så når du næste gang på pladsen opdager at vinde pludselig skifter retning, eller at det bliver vindstille og varmt, eller at det bliver blæsende og koldt i en kort periode, så er det ikke underligt – det er blot termik af den bedste slags. Af den slags som du skal kurve din svæver rundt i mens du gratis får højde på. Nogle siger at de bedste bobler skabes ved vindhastigheder på 2-5 m/s. Men det skal ikke får dig til at sige at der så ikke er termik når det blæser mindre eller mere. Det betyder blot at der ved de vindhastigheder er et bedre forhold mellem jordopvarmning og vindgradient. Der er termik ved alle vindhastigheder og ved alle temperature. Og når du husker på at termikbobler skabes fordi jorden varmes uens op og dermed skaber balloner af varmere luft, vil du heller aldrig mere sige at der ikke findes termik på netop DIN plads. Der er altid termik og der er termik alle steder. Nogle gange er den kraftig. Andre gange er den svar. Nogle gange er den nem at kurve i og andre gange er det svært at finde det sted hvor man stiger ens hele vejen rundt i kurven. Men der er termik. Du skal blot finde det.

Lidt om profiler

Hvis den gennemsnitlige vindhastighed er 4 m/s og du stiger i en termikboble i 1 minut, kommer du 1 x 60 sekunder x 4 m/s = 240 meter bagved det sted hvor du startede. Nu vil du sikkert gerne tilbage til dig selv. Du skal trænge gennem vinden og det betyder at du skal flyve hurtigere end vinden, måske med en hastighed på 10 m/s (airspeed) for at komme nærmere dig selv med en hastighed på 6 m/s (10 m/s – 4 m/s = 6 m/s) (=groundspeed). Ofte flyver man når det blæser mere, måske 8 m/s, og for at komme tilbage mod en vindhastighed på 8 m/s skal du flyve måske 12-15 m/s (airspeed). Så kommer du nærmere dig selv med en hastighed på 4-7 m/s (groundspeed). Når du flyver så stærkt vil en Blue Phønix glide ret stejlt og dermed taber den også hurtigt højde. En svæver der kan glide fladere vil tabe mindre højde, og hvis den glider fladt nok kan den glide tilbage til dig med højde nok til at du kan finde en ny termikboble. Derfor skal lære at flyve med din Blue Phønix og hurtigst muligt sælger den og købe et bedre svævefly med et profil der kan glide mod vinden. Find en svæver med profilet MH 32 eller SD 7037, køb den og nu kan du trænge frem mod vinden når det blæser. Syntes du stadig at det kniber, så kom lidt ballast i kroppens tyngdepunkt og du får endnu nemmere ved at komme frem mod vinden (start med ca. 1/3 af modellens vægt).

How to read and understand a polar

Termikflyvning er noget af det smukkeste man kan opleve som modelflyvepilot - når man finder en termikboble, når man i samspil med luften, solen, vinden og de flyvende dyr, er i stand til at finde disse usynlige lommer af opadstigende varm luft, at overvinde tyngdekraften og stige til himmelske højder.

Nu bliver det poesi, og det er termikflyvning faktisk også - men det er også hårdt arbejde!

Hvis du ikke hele tiden er på mærkerne, når du flyver med et svævefly, er det næsten sikkert, at du flyver ind i luft der synker , og snart er du på jorden igen. Hvis du ikke hele tiden er opmærksom på de små vindskift og temperaturændringer der forgår omkring dig, holder øje med en måge eller rovfugl der pludselig kurver på stive vinger, eller at svalerne pludselig jager en gruppe insekter i 15-25 meters højde, så bliver de flyvetider du får med dit svævefly ikke lange.

Kig på modellen når den flyver!! Lad være med at glide bevidstløst rundt på himlen, mens du venter på at modellen er i den højde hvor du plejer at lave landingsrunde. Med mindre disse 3-4 minutter er så længe DU gider at flyve?

Hvis modellen løfter venstre vinge og drejer til højre, er der løft til venstre, - eller også er modellen ude af trim. Hvis modellen gør det samme når du har fået den trimmet, skal du styre modellen ind i boblen (til venstre!). Hvis du bliver ved med at kurve til venstre vil du forhåbentlig se, at modellen stiger mod himlen, mens du og den kurver smukt til venstre.

En anden måde at kende forskel på løft og synk, er denne:

Hvis du flyver i et område med synk, vil du se at modellen flyver med halen en anelse nedad, alt efter hvor kraftigt det synker. Det første du opdager i denne situation er at modellen daler, og ikke hvordan modellen ligger i luften. Din første reaktion vil da være at trække lidt højderor – i stedet skal du give lidt dykror og flyve væk fra det område der synker.

Når du flyver i termik vil det omvendte ske - modellen vil hæve halen, og den vil automatisk øge hastigheden. Samtidig vil modellen måske være urolig - som om den danser og vipper alt imens den stiger.

Dette med den løftede og sænkede hale er der delte meninger om - hvis du kan se det så brug det, hvis du ikke kan så glem det - det er nemmest at se på en HLG’er i lav højde. De andre to gælder altid.

For at blive endnu bedre til at finde termik, er her 12 råd - æren for disse 12 råd skal ikke tilfalde mig, men en af mine guro’er - Dave Thornburg fra USA. Lad være med at bruge dem som en færdig opskrift på timelange flyvninger. Tag dem du syntes lyder fornuftige i første omgang, og lær at bruge dem, - tag derefter et par stykker mere osv.

1) Følg med termikboblen

Termikbobler, og luft i det hele taget, er ligeglade med modelfly; hvis vinden kommer fra øst og blæser mod vest, så gør termikbobler det også! Det betyder, at når du har fundet boblen og er begyndt at kurve i den, skal du ikke blive ved med at kurve over det samme sted på jorden, men lade modellen drive med vinden og boblen mens du kurver.

2) 8 - tals søgning

Dette er en udvidelse af den grundlæggende regel om at cirkle når du finder løft. Specielt i en svag boble kan det være vanskeligt at finde boblens kerne, som du skal kurve omkring. Lav først en cirkel til den ene side og derefter en til den anden side. På et tidspunkt i dette 8-tal har du forhåbentlig fundet et sikkert tegn på hvor boblens kerne er. Dvs. der hvor modellen stiger hurtigst. Da jeg første gang skrev dette grinede Niels Ejnar Rasmussen meget at dette råd om ottetalssøgning. En anden variation er at flytte kurven ved at flyve lidt ligeud og så kurve videre et sted forskudt fra det første.

3) Forlad aldrig en boble

Til dagligt er det nemt at overbevise dig selv om, at du sagtens kan finde en boble der er bedre end den du er i. På den måde får du aldrig trænet i virkelig at blive i boblen, og udnytte den til knappenålshovedhøjde. Når det virkelig gælder, dukker den næste boble nemlig aldrig op, og du er nede på jorden efter 3 minutter. Specielt i lav højde, skal du holde fast i det du har, selvom det ikke er meget. Termikbobler bliver nemlig større, og de er tit omgivet af latterligt store mængder synk. Og husk: Der er enormt meget at lære om dig selv, din model og termik, når du er under 15 m, fordi du kan se hvad modellen og du selv gør.

4) Død luft findes ikke

Luft bevæger sig enten op eller ned - løft eller synk er de eneste muligheder. Selvfølgelig er dette en meget kraftig påstand, der muligvis heller ikke er helt sand, men meningen er, at du aldrig må holde op med at søge efter luft der bevæger sig opad, med den begrundelse at “luften er helt død i dag”. Der er altid et område, hvor luften bevæger sig lidt opad - find det!

5) Kom aldrig lige hjem

I stedet for at forlade boblen og flyve lige imod dig selv, skal du flyve en zig-zag kurs, så du ser modellen skråt forfra. På den måde kan du bedre se, om du flyver igennem endnu en boble, eller om det er synk hele vejen, og desuden er det meget svært at se en model lige forfra på 400 meters afstand!

6) Kend din model

Jo bedre du kender din model, desto nemmere er det, at se når den flyver ind i en boble. Lad være med at skifte model hver 3. uge, i håb om, at den nye er meget bedre end den gamle.

7) Snyltere vinder

Du kan lære meget om din model, om termik og om dig selv ved at flyve alene, men hvis du flyver sammen med andre, kan du også lære af deres dygtighed eller fejl. Når du flyver sammen med andre kan du altid bruge dem som gode eller dårlige eksempler. Hvis de allerede ligger og kurver i en termikboble, så skal du bruge dem som gode eksempler, og blot flyve hen til dem og kurve i deres boble. Hvis de synker som brosten, skal du bruge dem som dårlige eksempler, og ikke flyve der hvor de flyver.

8) En boble i hånden..

Hvis du ved, at en boble lige har passeret dig før du højstarter, er der ingen mening i at søge efter en boble imod vinden - da du ved at en anden boble ligger 50-100 m bag dig (i medvindsretningen). Hvordan finder du ud af om en boble lige har passeret dig? Når du står og flyver med dit svævefly, skal du altid være opmærksom på den luft der omgiver dig. Du har sikkert oplevet, at luften pludselig bliver varm og stille - det betyder at der er en boble lige foran dig (imod vinden). Eller når du står med næsen imod vestenvinden, og vinden pludselig drejer 45( mod nord (så du får vinden skråt ind fra højre), betyder det, at der er en boble et sted til din venstre side. Eller hvis det pludselig blæser op og bliver koldere, så betyder det at en boble lige har passeret dig og at den nu ligger lige bag dig (hvis du stadig står med næsen imod vinden). Alle de gange hvor vindestyrken, retningen og luftens temperatur ændres, betyder det, at der er en termikboble lige i nærheden - se illustrationen - og forstil dig at du står på et af krydserne.

9) Brug ballast

Det lyder mærkeligt - nu har du brugt hele vinteren på at spare hvert et gram, og skal du så komme bly i dit dejlige og lette svævefly? Ja - fordi et let fly synker langsomt og vil flyve længere tid i død luft (se råd nr. 4!), og det flyver langsomt! Dette er skønt, når det er vindstille, men så snart det blæser en smule er du nødt til at kunne flyve frem imod vinden, og her kan kun bly hjælpe dig (og måske et bedre fly end en Blue Phonix/Riser?). Når du forøger din models vægt med 25-50% får du selvfølgelig en lidt større synkehastighed, men til gengæld flyver modellen meget hurtigere. Dette gør dig i stand til at komme frem imod vinden, selvom det blæser 8 m/s.

Hvor tit er det vindstille i Danmark?

10) Forlad boblen med ekstra højde

De fleste forlader en boble ved at begynde at flyve ligeud (som den stiplede linie viser). I stedet skal du bestemme dig på forhånd, og når du er modsat det punkt hvor du vil ud, skal du dreje lidt skarpere, og flyve lige igennem boblens kerne, hvor den løfter kraftigst.

11) Lav din egen boble

Selvtillid (entusiasme, psykisk energi, vilje - kald det hvad du vil) er også en vigtig faktor i termikflyvning. Gå hen til højstartsspillet og vid at du vil finde en boble - og endnu en - og endnu en - og blive oppe til du ikke gider mere.

Okay - du kan ikke skabe en boble med dine hænder. En planlagt flyvning, hvor du har været opmærksom på vind- og temperaturskift før flyvningen, hvor du ved, hvornår du vil starte, og hvor du vil flyve hen, giver længere flyvetid, end hvis du blot fedter rundt på himlen indtil du tilfældigt rammer en boble eller endnu værre – rammer synk.

Råd nr. 12?